Kognitiv Adfærdsterapi og metakognitiv terapi i Aarhus
Jeg tilbyder samtaler og terapi til børn, unge og voksne. Jeg har specialiseret mig i behandling af OCD, BDD og angst og har desuden en bred erfaring med en lang række andre psykologiske problemstillinger. Du kan læse mere om OCD, BDD og nogle af de forskellige andre angstlidelser på de næste sider.
Mange OCD‑, BDD- og angstramte er ambivalente i forhold til at starte i behandling. På den ene side ønsker man hjælp til at slippe af med OCD’en/BDD’en/angsten. På den anden side kan det være svært at ændre den adfærd, som umiddelbart giver en følelse af tryghed — men som vedligeholder lidelsen.
Det er vigtigt at vide, at man aldrig bliver tvunget til noget i behandlingen. Metoderne anvendes i det tempo man er klar til. Nogle gange kan der være behov for at gå ultra langsomt frem. Andre gange er tempoet højere. Det planlægger vi sammen.
Kognitiv adfærdsterapi for OCD og angst
Kognitiv adfærdsterapi er den terapiform, der har vist sig at have allerbedst effekt på OCD, BDD og angst. Derfor arbejder jeg som udgangspunkt ud fra denne tilgang. I kognitiv adfærdsterapi har man fokus på at udfordre og ændre de tankemønstre og handlingsmønstre, der er med til at vedligeholde symptomerne. Der arbejdes meget konkret og i et tempo vi sammen finder ud af er det rette for dig.
Kognitiv adfærdsterapi er kendetegnet ved at være forholdsvis kortvarig (5–15 sessioner). Ved svære symptomer kan der være behov for længere forløb.
De vigtigste metoder i kognitiv adfærdsterapi ved angst, BDD og OCD er:
Psykoedukation
Undervisning eller information om psykisk lidelse kaldes psykoedukation. Det er vigtigt, at man får en grundlæggende viden om den lidelse, man er blevet ramt af. Det er vigtigt for at kunne bryde de mekanismer der vedligeholder OCD’en/BDD’en/angsten.
Gennem psykoedukation opnås ofte en god adskillelse af, hvad der er mig og hvad der er min OCD/BDD/angst. Dette kaldes også eksternalisering.
Man behøver jo fx ikke nødvendigvis at være kæmpe fan af holde tale foran en stor gruppe, men det er træls hvis socialfobi giver begrænsninger i ens liv. Man behøver fx ikke at være helt afslappet med sygdomme, men det er træls hvis helbredsangst styrer ens liv. Man behøver fx ikke være tilfreds med sit udseende, men det er træls hvis tvangstanker om at der er noget galt med ens udseende begrænser en i at gøre de ting man gerne vil. Og man behøver fx ikke nødvendigvis være helt afslappet med bakterier, men det er træls hvis tvangstanker om bakterier forhindrer en i at leve det liv man gerne vil.
Kognitive metoder
Der findes en række forskellige kognitive metoder, der har til formål at udfordre tvangstanker og katastrofetanker. Overordnet handler det om at øve sig på at stoppe op og træne fornuften i at udfordre de ofte overdrevne og ubehagelige tanker. De klassiske kognitive metoder kombineres ofte med metoder fra den metakognitive tilgang, se mere nedenfor.
Uanset hvad, så kan de kognitive og metakognitive metoder ikke stå alene. De vigtigste metoder i OCD‑, BDD- og angstbehandling er de adfærdsterapeutiske metoder kaldet eksponering og responshindring.
Eksponering
Eksponering vil sige, at man systematisk og i et tempo, man 100% selv styrer, gradvist udsætter sig for de ting og situationer, der udløser tvangstanker/angst/ubehag.
Responshindring
Responshindring vil sige, at man systematisk og i et tempo man 100% selv styrer, gradvist ophører med at lave tvangshandlinger og sikkerhedsadfærd.
Formålet med eksponering og responshindring er, at få brudt det mønster, der vedligeholder OCD, BDD og angst. Man får konkret erfaring med, at tankerne og angsten/ubehaget daler igen, hvis ikke man laver undgåelse, sikkerhedsadfærd eller tvangshandlinger. Og man får konkrete hands-on erfaringer med, at tvangstankerne og katastrofetankerne er overdrevne. Man taler også om, at der sker en habituering, dvs. at angsten og ubehaget udslukkes.
Eksponering og responshindring medfører ofte lidt øget angst/ubehag i starten. Men de fleste oplever, at sejrsfølelsen over at tage magten tilbage fra OCD’en/BDD’en/angsten, fylder mere end ubehaget. Og man styrer ALTID selv tempoet.
Metakognitiv terapi
Ofte inddrages også metoder fra andre terapiretninger, bl.a. metakognitiv terapi. Hvor kognitiv terapi har fokus på at udfordre og ændre tanke- og handlingsmønstre, har metakognitiv terapi fokus på at give de negative og svære tanker mindre opmærksomhed. Nogle metakognitive terapeuter har en holdning om, at de forskellige tilgange ikke kan kombineres. Men moderne kognitiv terapi består oftest af en kombination af både kognitive, metakognitive og adfærdsterapeutiske metoder. Det kan være meget forskelligt, hvilke kognitive metoder der har bedst effekt for den enkelte og i forskellige sammenhænge.
Rådgivning til pårørende
Jeg har også en særlig interesse og erfaring med at hjælpe pårørende til OCD‑, BDD- og angstramte. Hvis man er pårørende til en person, der er i behandling for OCD, BDD eller angst, kan det være en rigtig god ide at deltage i en eller flere sessioner sammen med den OCD/BDD/angstramte.
Viden om OCD, BDD og angst giver mulighed for at aflive eventuelle myter og misforståelser. Endvidere er det godt at få nogle redskaber til, hvordan man kan udvise en hensigtsmæssig adfærd, der ikke er vedligeholdende i forhold til OCD’en/BDD’en/angsten.
Altså hvordan støtter man som pårørende bedst muligt den OCD-/BDD-/angstramte, uden samtidig at støtte OCD’en/BDD’en/angsten (for meget).
Jeg har skrevet en artikel om det at være pårørende til en angstramt og en brochure om det at være pårørende til en OCD-ramt. Og jeg holder løbende pårørendekurser gennem OCD-foreningen.
Online samtaler
Bor du langt fra Aarhus, eller er der andre grunde til du foretrækker et onlineforløb, har jeg mulighed for at tilbyde konsultationer over en sikker videoforbindelse.
