Hvad er Body Dysmorphic Disorder (BDD) / Dysmorfofobi?
Langt de fleste har en eller anden ting ved deres udseende, som de er mere eller mindre utilfredse med. Men for mennesker, der lider af Body Dysmorphic Disorder, fylder bekymringerne om udseendet mere end en time hver dag og griber forstyrrende ind i deres liv. Cirka 2% af befolkningen lider af BDD. Det er desværre en endnu ret ubeskrevet lidelse i Danmark og derfor får de fleste BDD-ramte desværre ikke den rette hjælp.
Hvad er BDD
Body Dysmorphic Disorder (BDD), også kaldet dysmorfofobi, er kendetegnet ved en ekstrem optagethed af sit udseende og et forvrænget billede af, hvordan man ser ud. Mennesker med lidelsen er ofte optaget af en ikke-eksisterende eller lille defekt i deres udseende, som andre mennesker ikke lægger mærke til. Overoptagetheden kan dreje sig om en eller flere områder af kroppen, og undersøgelser viser at det der hyppigst er i fokus er
- huden (bl.a. ar, bumser, ujævnheder, bleghed)
- hår (bl.a. hårtab, hårfarve, kropsbehåring, tyndt/tykt hår)
- næse (størrelse, form)
Overoptagetheden og bekymringerne kan også rette sig mod øjne, tænder, vægt, mave, muskler, bryster, hovedfacon, læber, kinder, kønsdele, osv. Bekymringerne omhandler bla. at noget er for stort/for småt, for tyndt/tykt, asymmetrisk, ikke-proportionelt, har forkert farve, form eller på andre måder ”forkert”.
Mange personer med Body Dysmorphic Disorder udfører forskellig former for adfærd, der har til hensigt at reducere angst og ubehag, fx:
- Konstant tjek af udseendet i spejle
- Undgåelse af spejle
- Overdreven brug af solarium
- Forsøg på at camouflere den indbildte defekt med tøj, makeup, hår, hænderne eller andet
- Søge bekræftelse hos andre om at udseendet er o.k.
- Overtræning eller overmotionering
- Skin-picking (hudpilning)
- Sammenligne sig med andre personer i TV, blade og på internettet
- Undgåelse af andre mennesker, lys
Nogle BDD-ramte får foretaget kosmetiske operationer, som for andre virker unødvendige. Men det har desværre vist sig, at BDD-ramtes bekymringer sjældent forsvinder eller mindskes efter plastikkirurgi.
En del med BDD udvikler depression og socialfobi. Og mange udvikler selvmordstanker fordi tankerne om udseendet bliver så pinefulde.
Hvordan behandles BDD?
Der er primært to former for behandling, der har vist sig at være effektiv ved BDD, nemlig medicinsk behandling med SSRI og kognitiv adfærdsterapi. I kognitiv adfærdsterapi arbejder man med de handlemønstre, der fastholder de pinefulde tanker om ens udseende. Det kan eksempelvis være gentagen spejlkontrol, sammenligning med andre, søgen efter bekræftelse eller undgåelse af sociale situationer. I behandlingen arbejder man gradvist med at reducere disse strategier og med at kunne rette opmærksomheden mod andre dele af livet. Målet er at udseendet ikke længere skal fylde og styre hverdagen i samme grad.
Mere viden
Jeg afholder kurser om BDD til fagprofessionelle. Se mere her.
Der er heldigvis stigende fokus på lidelsen i Danmark. Jeg har sammen med min gode kollega Gunnthora Steingrimsdottir udgivet en bog om BDD.
Vi har tidligere udgivet en artikel om BDD i Psykologernes Fagmagasin P, og vi har for nyligt, sammen med speciallæge i psykiatri Birgit Bennedsen, skrevet en artikel til Månedsskrift for Almen Lægepraksis. Psykiatrifonden har brugt mig som ekspert i en artikel om BDD og TV2 nyhederne har bragt denne artikel og denne artikel om BDD. I 2023 deltog jeg i et indslag på Go’ morgen Danmark om BDD og i 2017 deltog jeg i et nyhedsindslag på TV2 News:
