Hvad er angst?

Hvad er angst? Forstå symptomer og behandling

Close-up af ordet "angst" med en rød pil, der peger på bogstaverne. Billedet illustrerer fokus på angst som emne og symboliserer opmærksomhed på angstlidelser og deres betydning.

Angst er en over­le­vel­ses­me­ka­nis­me der har hjul­pet men­ne­sker med at over­le­ve gen­nem mil­li­o­ner af år. Den sæt­ter krop­pen i alarm­be­red­skab og gør os para­te til at rea­ge­re, når vi møder farer.

Men nog­le gan­ge opstår angst uden at der er fare på fær­de — eller hvor faren i høj grad over­vur­de­res. Op mod 25% af os bli­ver på et tids­punkt ramt af angst i en sådan grad, at det med­fø­rer bety­de­lig lidel­se. Man taler da om en angstlidelse.

Angstens komponenter

Over­ord­net består angst af fire kom­po­nen­ter: Tan­ker, følel­ser, kro­p­s­li­ge symp­to­mer og adfærd.

Tænk­nin­gen er ofte forvræn­get og omhand­ler muli­ge farer. Tænk­nin­gen er ofte ken­de­teg­net ved at man

  • over­vur­de­rer sand­syn­lig­he­den for den fryg­te­de begivenhed
  • over­vur­de­rer hvor alvor­li­ge kon­se­kven­ser­ne af begi­ven­he­den er, samt
  • under­vur­de­rer sine egne evner til at kla­re problemerne

Man kal­der ofte tænk­nin­gen ved angst for katastrofetanker.

Den ube­ha­ge­li­ge følel­ses­mæs­si­ge ople­vel­se kan vari­e­re meget fra per­son til per­son og kan bl.a. ople­ves som angst, bekym­ring, panik, ræd­sel, skam, skyld mm.

Kro­p­s­li­ge symp­to­mer er de fysi­ske reak­tio­ner der sker i krop­pen, f.eks. hjer­te­ban­ken, sve­den, rysten, mundtør­hed osv.

Angstram­te udvik­ler ofte to for­mer for adfærd. Den ene kal­des for sik­ker­heds­ad­færd og er noget man gør eller med­brin­ger i de fryg­te­de situ­a­tio­ner for at imø­de­gå ang­sten eller for­hin­dre at det fryg­te­de sker. Eksemp­ler kan være altid at have en med sig, at over­for­be­re­de sig før et oplæg, med­brin­ge pose til at træk­ke vej­ret i, over­dre­ven søg­ning af infor­ma­tion på net­tet, kon­stant søge bero­li­gel­se og bekræf­tel­se fra de nær­me­ste osv. Den anden er form for adfærd, man ofte udvik­ler når man ram­mes af angst, er und­gå­el­se, hvor man und­går at kom­me i de situ­a­tio­ner, hvor ens angst udløses.

Hvordan genkender man symptomer på angst?

Mens nog­le symp­to­mer er let­te at gen­ken­de, kan man­ge angstram­te have symp­to­mer, som ikke umid­del­bart er let­te at gen­ken­de som udtryk for en under­lig­gen­de angst. Nog­le af dis­se symp­to­mer kan være:

  • Trist­hed, vre­de eller humørsvingninger
  • Udadre­a­ge­ren­de adfærd
  • Ondt i maven, hoved­pi­ne eller andre fysi­ske klager
  • Svært ved at hånd­te­re ufor­ud­se­te skift, nye situ­a­tio­ner eller for­an­drin­ger i rutinen
  • Søvn­pro­ble­mer, fx svært ved at fal­de i søvn, våg­ner i løbet af nat­ten, vil kun sove i for­æl­dre­nes soveværelse
  • Per­fek­tio­nis­me, fx i for­hold til arbejds­op­ga­ver eller skolearbejde
  • Man­ge spørgs­mål om bekymringer
  • Vil ikke være ale­ne hjem­me, pas­ses af andre eller være på besøg hos venner
  • Soci­al tilbagetrækning
  • Svært ved at hånd­te­re små fejl
  • Bli­ver syg når før frem­læg­gel­se i sko­len, møder på arbej­de, ved lej­r­tu­re, soci­a­le arran­ge­men­ter osv.
  • Svært ved at kom­me i gang i sko­len eller på arbej­de igen efter feri­er eller weekender

Det er dog langt fra sik­kert at en per­son, der udvi­ser dis­se tegn, har en bag­ved­lig­gen­de angstlidelse.

Det kan være godt at have in men­te, at det ikke altid er nemt at gen­ken­de teg­ne­ne på angst, da de kan være så for­skel­li­ge fra per­son til per­son. Ved mistan­ke kan det der­for være en god ide at spør­ge ind til, hvor­dan den pågæl­den­de per­son har det. Og even­tu­elt søge pro­fes­sio­nel hjælp til at få vur­de­ret, om der er tale om angst.

Desvær­re er der man­ge angstram­te der ikke søger behand­ling. Det­te skyl­des måske at man kan være pin­lig over at for­tæl­le andre om ang­sten eller at man ikke ved, at der fin­des effek­ti­ve behand­lings­mu­lig­he­der. Nog­le har prø­vet behand­ling der ikke har vir­ket og har opgi­vet håber om at få det bed­re. Og det er en skam. For med den rig­ti­ge behand­ling kan man meget ofte få redu­ce­ret eller helt slip­pe af med ang­sten, såle­des at livskva­li­te­ten væsent­ligt bedres.

Mere viden om angst

Her på hjem­mesi­den kan du læse nær­me­re om for­skel­li­ge for­mer for angst­li­del­ser (under menu­punk­tet OCD og angst).

Bogcover: "Støt unge med angst" af Malene Klindt Bohni. En guide til forældre og fagprofessionelle om, hvordan man bedst støtter unge med angst. Coveret viser en grafisk illustration med cirkler og nøgleord som "kropssymptomer", "tænkning", "følelser" og "adfærd".

Jeg har bl.a. skre­vet bogen “Støt unge med angst”. Bogen for­mid­ler den nye­ste viden om angst og angst­li­del­ser, årsa­ger, effek­ti­ve behand­lings­for­mer samt inde­hol­der en ræk­ke hands-on-red­ska­ber til, hvor­dan man kan støt­te en angstramt. Selv­om den har fokus på unge, kan den sag­tens anven­des i alle aldersgrupper.

På Dansk Psy­ko­log­for­e­nings site psykologeridanmark.dk har jeg bl.a. bidra­get med en over­ord­net arti­kel om angst og en om at være pårø­ren­de til en per­son med angst.

Jeg udby­der kur­ser om angst, både åbne kur­ser og skræd­der­sy­e­de kur­ser.

Jeg har lavet den­ne lil­le video med nog­le gode råd om, hvor­dan man bedst støt­ter en per­son der er ramt af angst:

https://www.youtube.com/watch?v=xTHx0wDoP78