Separationsangst

Hvad er separationsangst?

Sepa­ra­tions­angst er ken­de­teg­net ved at bar­net er angst for at være adskilt fra sine for­æl­dre eller andre pri­mæ­re omsorgs­per­so­ner. Sepa­ra­tions­angst fore­kom­mer som en del af den helt nor­ma­le udvik­ling hos børn i ca. 6 til 15 måne­ders alderen. 

Det viser sig f.eks. ved at bar­net bli­ver utrygt og ked af det ved ind­kø­rings­pe­ri­o­der i vug­ge­stu­en eller når det skal pas­ses af andre end for­æl­dre­ne. For de fle­ste børn for­svin­der sepa­ra­tions­ang­sten når de har væn­net sig til at være adskilt fra forældrene. 

Men for nog­le børn fort­sæt­ter sepa­ra­tions­ang­sten ud over det for­ven­te­li­ge alder­strin og får en svær­heds­grad der påvir­ker bar­nets funk­tions­ev­ne. Kata­stro­fe­tan­ker­ne dre­jer sig ofte, men ikke altid, om en angst for at for­æl­dre­ne skal kom­me til ska­de eller dø mens bar­net ikke er til stede.

Ofte med­fø­rer sepa­ra­tions­angst at bar­net får svært ved at tage i sko­le, hvor­for sepa­ra­tions­angst tid­li­ge­re nog­le gan­ge blev kaldt sko­le­fo­bi. Men det er oftest ikke fak­to­rer i sko­len der gør at bar­net ikke vil afsted, men der­i­mod ang­sten for at være adskilt fra for­æl­dre­ne. Hvis bar­net ikke vil i sko­le behø­ver det dog ikke at være grun­det i sepa­ra­tions­angst, men kan også skyl­des f.eks. mob­ning eller socialfobi.

Ofte får bar­net fx også svært ved at sove ale­ne, svært ved at sove andre ste­der end hjem­me og frygt for at være ale­ne hjem­me også om dagen. Hvis bar­net er væk fra for­æl­dre­ne er der ofte sik­ker­heds­ad­færd i form af opring­nin­ger, SMSer eller andet.

Bar­net rea­ge­rer nog­le gan­ge ved at bli­ve ked af det og stil­le, andre rea­ge­rer ved at råbe, slå eller græ­de. Nog­le børn kla­ger også over at de føler sig syge for at slip­pe for at kom­me i skole. 

Hvordan behandles separationsangst?

Sepa­ra­tions­angst kan ofte behand­les effek­tivt med kog­ni­tiv adfærds­te­ra­pi, hvor man arbej­der med de bekym­rin­ger og kata­stro­fe­tan­ker, der opstår, når man skal være adskilt fra per­so­ner, man føler sig tryg ved. En vig­tig del af behand­lin­gen er grad­vist at øve sig i at være ale­ne eller adskilt i situ­a­tio­ner, man ellers und­går, så man får erfa­ring med, at ang­sten kan afta­ge, og at man kan kla­re situ­a­tio­nen. Der arbej­des sam­ti­dig med at styr­ke til­li­den til egne evner og mind­ske beho­vet for sik­ker­heds­ad­færd og gen­ta­gen for­sik­ring fra andre.

Kon­takt mig hvis dit barn har behov for hjælp til sepa­ra­tions­angst eller ønsker at høre nærmere.