
Elever og studerende, der har en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, kan nogle gange have svært ved at overskue og gennemføre en uddannelse. Socialpædagogisk støtte (SPS) skal sikre, at elever og studerende med funktionsnedsættelser kan uddanne sig på lige fod med andre.
Man kan få tilkendt SPS støtte hvis man går i eller på grundskole, efterskole, forbedrende grunduddannelse (FGU), ungdomsuddannelse (EUD, EUX, HF, HTX, HHX, STX), videregående uddannelse og voksen- og efteruddannelse. Nogle steder kaldes det SPS støtte, nogle steder mentor eller noget helt tredje.
Mange SPS-støtter og mentorer beskriver, at de mangler viden om de diagnoser og udfordringer, som børn, unge og voksne med psykiske funktionsnedsættelser har, for at få følelsen af, at støttearbejdet står på et fagligt velfunderet fundament. Det gælder både for helt nye vejledere og mentorer og dem, der har mange år på bagen.
På et SPS kursus får du et grundlæggende kendskab til en række forskellige diagnoser og psykiske udfordringer og hvordan de hver især kan påvirke studieevnen og studielivet. Nogle af de diagnoser og udfordringer der ofte er relevante at komme omkring er:
- Autismespektrum
- ADD/ADHD
- Angst
- OCD
- PTSD
- Depression
- Bipolar lidelse
- Personlighedsforstyrrelser, herunder borderline
- Spiseforstyrrelser
- Skizofreni
- Selvskade
- Stress
Ikke to mennesker er ens, og ovenstående diagnoser og udfordringer vil naturligvis ikke vise sig ens for den enkelte. Derfor er fokus på, hvordan du bedst muligt tilrettelægger støtten i samarbejdet med personen selv, så den tilpasses de individuelle udfordringer, de hver især oplever.
Ofte er det ikke alle ovenstående emner der er relevant, så vi kan fokusere på det, der er relevant for jer.
OBS: Kurset har ikke fokus på funktionsnedsættelser i form af ord- og talblindhed, syns-, høre- og bevægelseshandicap, neurologiske funktionsnedsættelser og kroniske og alvorlige sygdomme.
Skræddersyet kursus
Der er både mulighed for kortere foredrag og workshops, dagskurser og længere uddannelsesforløb. Jeg kommer gerne ud til jer i hele landet og der er også mulighed for at afholde kurser med op til seks deltagere hos mig i Aarhus. Jeg skræddersyer naturligvis kurset til jeres behov.
Kontakt mig for at høre nærmere om mulighederne for et SPS kursus i jeres regi.
Udbudte kurser
Aktuelt udbyder jeg et åbent 2-dages kursus om SPS vejledning i samarbejde med Dafolo. Se mere her og her.
Hvis I er flere på samme arbejdsplads, der ønsker kurset, så kontakt mig gerne for et skræddersyet kursus på jeres arbejdsplads.

