OCD kursus for psykologer og læger

Specialistgodkendt OCD kursus for psykologer og læger: OCD — nyeste viden og behandling

Tids­punkt: Afhol­des næste gang d. 9.–10. marts 2026.

Kom på OCD kur­sus for psy­ko­lo­ger og læger. Kur­set er god­kendt til psy­ko­lo­ger­nes spe­ci­a­listud­dan­nel­se med 12 timer på det tvær­gå­en­de modul, samt til syste­misk efter­ud­dan­nel­se for psy­ko­lo­ger med ydernummer.

Lærings­mål: På kur­set får del­ta­ger­ne ind­blik i den nye­ste viden om OCD, her­un­der de nye kri­te­ri­er i ICD-11, afgræns­ning til andre lidel­ser, her­un­der autis­mespek­trum­for­styr­rel­se (ASF), angst­li­del­ser og psy­ko­se­li­del­ser, de for­skel­li­ge typer af OCD-symp­to­mer, ved­li­ge­hol­den­de meka­nis­mer og årsags­fak­to­rer. Med udgangs­punkt i den­ne viden gen­nem­gås de vig­tig­ste meto­der og til­gan­ge til behand­lin­gen med sær­ligt fokus på adfærds­te­ra­pe­u­ti­ske elementer. 

Des­u­den gen­nem­gås opmærk­som­heds­punk­ter der er vig­ti­ge når behand­lin­gen skal til­pas­ses til sær­li­ge mål­grup­per, her­un­der ASF. Ende­lig drøf­tes råd­giv­ning og ind­dra­gel­se af pårørende.

Som fag­pro­fes­sio­nel­le kan vi nemt kom­me til at stå med følel­sen af, at det vi gør ikke rig­tig hjæl­per den OCD-ram­te, da vores sæd­van­li­ge måder at arbej­de med psy­ki­ske udfor­drin­ger på, ofte ikke rig­tig har den for­ven­te­de effekt. Det er der­for vig­tigt at være godt klædt på med viden om OCD og effek­ti­ve behandlingsmetoder.

Program

Dag 1 — 10.00–17.00

  • Syg­doms­be­skri­vel­se, her­un­der typer af OCD-symptomer
  • OCD-model med ved­li­ge­hol­den­de mekanismer
  • Diag­no­sti­ske kri­te­ri­er i ICD-10 og ICD-11
  • Dif­fe­ren­ti­al­di­ag­nos­ti­ce­ring / afgræns­ning til andre lidelser
  • Æti­o­lo­gi
  • Kul­tu­rel­le aspekter
  • Behand­ler­stil, moti­va­tion og indsigt

Dag 2 — 9.00–16.00

  • Viden om psy­ko­far­mako­lo­gisk behand­ling af OCD (ikke på læge­fag­ligt niveau)
  • Psy­ko­lo­gisk behand­ling af OCD
  • Til­pas­ning af behand­ling til for­skel­li­ge typer OCD-symptomer
  • Til­pas­ning af behand­lin­gen til sær­li­ge målgrupper
  • Ind­dra­gel­se af og støt­te til pårørende

Under­vis­nings­form: Kur­sus­da­ge­ne veks­ler mel­lem oplæg, drøf­tel­ser i grup­per og på ple­num, samt prak­ti­ske øvelser.

Mål­grup­pe: Psy­ko­lo­ger og læger, der ønsker viden om OCD. Kur­set hen­ven­der sig både til psy­ko­lo­ger og læger med begræn­set erfa­ring med udred­ning og behand­ling af OCD og til dem med mere ind­gå­en­de kend­skab og erfa­ring med OCD.

Ud over psy­ko­lo­ger, læger og andre med en aka­de­misk uddan­nel­se er der plads til max 25 pro­cent andre fag­grup­per, fx sygeple­jer­sker, pæda­go­ger, psy­ko­lo­gi­stu­de­ren­de, soci­al­rå­d­gi­ve­re, stu­di­e­vej­le­de­re osv. Årsa­gen til den­ne begræns­ning er kra­ve­ne i psy­ko­lo­ger­nes specialistuddannelse.

Max del­ta­ge­ran­tal: 24

Pris: kr. 5150. 

Sted: Kur­set fore­går i hyg­ge­li­ge omgi­vel­ser på Ris­skov vandrehjem/Danhostel Aar­hus. Kur­sus­ste­det lig­ger smukt pla­ce­ret midt i Riis Skov. Såfremt du ønsker det, er det muligt at boo­ke over­nat­ning mel­lem de to kur­sus­da­ge på www.aarhusdanhostel.dk. Pri­ser­ne lig­ger mel­lem ca. 500–900 for et værel­se med/uden eget bad. Hvis du ønsker sam­let fak­tu­ra for kur­sus inkl. over­nat­ning, så skriv det ved tilmelding.

Der er også mulig­hed for at del­ta­ge på kur­set onli­ne. Der er et begræn­set antal onli­ne pladser.

For­plej­ning: For dem der del­ta­ger fysisk på kur­set vil der beg­ge dage være mor­gen­mad en halv time før kur­sus­start, samt frokost, kaf­fe og sødt i løbet af dagen.

Til­mel­ding: Til­mel­ding sker efter først-til-møl­le-prin­cip­pet ved at sen­de en mail på kontakt@maleneklindtbohni.dk.

Portræt af en Malene Klindt Bohni med mørkt, halvlangt hår, der smiler venligt. Hun står udendørs med grønne træer i baggrunden og har en mørk jakke og blå trøje på.

Under­vi­ser: Male­ne Klindt Boh­ni, uddan­net cand.psych. fra Aar­hus Uni­ver­si­tet i 2005, auto­ri­se­ret i 2008 og god­kendt spe­ci­a­list i psy­ko­te­ra­pi i 2014. Hun har tid­li­ge­re igen­nem en årræk­ke arbej­det på en spe­ci­a­li­se­ret angst- og OCD-afde­ling i psy­ki­a­tri­en i Ris­skov og har skre­vet fle­re bøger, kapit­ler og artik­ler om OCD. Du kan læse mere her og her