Psykolog i Aarhus tilbyder specialiseret behandling af OCD og angst

Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 2005. Jeg har specialiseret mig i udredning og behandling af OCD og angst. Jeg har desuden bred erfaring med en lang række andre psykologiske problemstillinger, herunder traumer, depression og stress.

Efter næsten ti års ansættelse på Klinik for OCD og Angstlidelser på Aarhus Universitetshospital Risskov startede jeg i 2015 op som privatpraktiserende psykolog på fuld tid. Jeg har kontor i Psykologhuset Park Allé, centralt i Aarhus, lige overfor rådhustårnet. Jeg tilbyder terapiforløb for børn, unge og voksne med psykiske vanskeligheder, samt rådgivning til familier og pårørende. Jeg tilbyder desuden kurser og foredrag samt supervision til psykologer, læger, sundhedsfagligt og pædagogisk personale.

Jeg brænder for

At hjælpe OCD- og angstramte og deres pårørende. Og jeg brænder for at udbrede viden om OCD og angst til fagprofessionelle, der arbejder med støtte til eller behandling af OCD- og angstramte. Tøv ikke med at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre nærmere om, hvad jeg kan tilbyde.

Jeg er autoriseret af Dansk Psykolognævn, godkendt specialist i psykoterapi / klinisk psykologi. Jeg har bl.a. en to-årig efteruddannelse i kognitiv adfærdsterapi.

Jeg har gennem årene skrevet flere bøger, artikler og bogkapitler om angst og OCD. Se mere her.

Kontakt mig endelig, hvis du har spørgsmål eller andet jeg kan hjælpe med. Jeg kan være svær at fange på telefonen, men send mig gerne en mail på kontakt@maleneklindtbohni.dk, så vender jeg tilbage hurtigst muligt.

I tilfælde af, at jeg selv har ventetid, hjælper jeg dig meget gerne med at finde en anden der har den rette erfaring og ekspertviden til at kunne hjælpe. Jeg samarbejder med andre dygtige psykologer, som alle har meget erfaring med behandling af OCD og angst.

Dansk Psykolog Forening