P.t. lukket for tilgang af nye klienter
Jeg samarbejder med psykolog Tenna Liltorp, som har stor erfaring med angst og OCD-behandling.
Du kan læse lidt om Tenna her:
Jeg hedder Tenna Liltorp, jeg er født i 1982 og uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet. Jeg har arbejdet med en bred vifte af psykiatriske problemstillinger og komplekse udredningsopgaver som psykolog i psykiatrien. Jeg er autoriseret psykolog og medlem af Dansk Psykologforening.
Jeg har i mit terapeutiske arbejde særlig erfaring med angst- og OCD-behandling. Allerede under min studietid fandt jeg særlig interesse for behandling af forskellige angstproblematikker. Jeg var i to år en del af Angstklinikken ved Aarhus Universitet. Her udviklede vi angstbehandling til børn og unge og forskede i, hvad der har den bedste effekt. Jeg blev udlært i at benytte programmerne Cool Kids og Chilled og har videre benyttet teknikker fra disse programmer i psykiatrien. Mit terapeutiske arbejde er primært kognitiv adfærdsterapeutisk, men jeg inddrager ved behov også teknikker fra bl.a. narrativ og mindfullness terapi.
Jeg er omsorgsfuld og nærværende i min terapeutiske tilgang. Jeg tager udgangspunkt i individet og har fokus på hvordan vi i fællesskab kan opnå det bedste resultat.
Jeg opretholder og udvikler mine faglige kompetencer gennem regelmæssig supervision og kurser, og gennem interesse for, og opdatering indenfor, den nyeste forskning på området.
Jeg tilbyder terapiforløb for børn, unge og voksne med psykiske vanskeligheder.
Jeg har klinik i Psykologhuset Park Allé, Park Allé 9, mezz., 8000 Aarhus C. Det ligger lige over for Aarhus Rådhus og tæt på banegården.
Du kan læse mere om mig på min hjemmeside www.tennaliltorp.dk. Jeg kan kontaktes på tlf. 61 77 47 83 eller på mail: kontakt@tennaliltorp.dk.