Selektiv mutisme (ofte også kaldet elektiv mutisme) er en tilstand, hvor et barn med normale talefærdigheder undlader at tale i visse sociale situationer. Det mest udbredte er, at barnet ikke taler uden for hjemmet eller når der er gæster i hjemmet. Det er vigtigt at skelne selektiv mutisme fra tilstande, hvor mutisme optræder sekundært. Mutisme ses således hos en del børn med autismespektrumforstyrrelser og ind i mellem ses det også ved skizofreni. Derudover er det vigtigt at udelukke sansedefekter så som manglende hørelse, manglende evne til at tale osv.
Det kan være svært at udrede hvad den manglende tale skyldes. Men mennesker, der har overvundet selektiv mutisme, kan berette om, at der bag ved stumheden eksempelvis har være en angst for at tale offentlig eller angst for at andre skal høre deres stemme. Cirka halvdelen af børn med selektiv mutisme har også socialfobi.
Den mest effektive behandling af tilstanden er kognitiv adfærdsterapi, hvor barnet gradvist trænes i at tale i sociale situationer.