OCD kursus til professionelle udbydes i hele landet. Jeg udbyder kurser til psykologer, læger, pædagoger, lærere, studievejledere, sagsbehandlere og andre faggrupper, der på den ene eller anden måde arbejder med personer, der er ramt af OCD.

Jeg tilbyder både OCD kursus til fagpersoner der arbejder med behandling af OCD (læger, psykologer mm.) og til fagpersoner, der arbejder med støtte, undervisning eller pleje af OCD-ramte (på skoler, bosteder osv.).

De fleste professionelle er i tvivl om, hvordan de mest hensigtsmæssigt forholder sig til og støtter en person, der er ramt af OCD. Den mest naturlige reaktion er nemlig ikke altid den mest hensigtsmæssige. Det kan være en svær balance at støtte den OCD-ramte uden samtidig at støtte OCDen.

Skræddersyet kursus

Emner for et foredrag eller kursus kunne f.eks. omfatte:

  • Information om lidelsen generelt – symptomer, årsager, vedligeholdende mekanismer
  • Nyeste viden om OCD i ICD-11
  • Behandling af OCD – hvad er effektivt i behandlingen af OCD
  • Specialiseret behandling af forskellige typer OCD-symptomer
  • Pårørendeinddragelse – hvordan støtter man bedst de pårørende
  • Hvordan støtter man den OCD-ramte frem for OCDen
  • OCD og autisme – Forskelle, overlap og hvad kan vi gøre

Jeg skræddersyer naturligvis kurset til jeres behov. Der er både mulighed for kortere oplæg, et- og to-dages kurser og længere forløb med undervisning, supervision og sparring. Jeg kommer gerne ud til jer og der er også mulighed for at afholde kurser med op til otte deltagere hos mig i Århus.

Jeg tilbyder løbende åbne foredrag om OCD, se mere her.

Kontakt mig endelig for en uforpligtende snak eller hvis du har spørgsmål.

For yderligere viden om OCD til fagfolk: For fagprofessionelle har jeg bl.a. været med til at skrive bogen OCD – sygdom og behandling – for behandlere. For yderligere udgivelser om OCD, se under udgivelser.

Særligt for psykologer: Jeg udbyder et to-dages kursus om OCD og OCD-behandling for psykologer, der er godkendt til at indgå i specialistuddannelsen på det tværgående modul. Se mere om dette her.