Angstkursus til professionelle udbydes i hele landet. Jeg udbyder kurser til psykologer, læger, pædagoger, lærere, vejledere, socialrådgivere og andre faggrupper, der på den ene eller anden måde arbejder med personer der er ramt af angst.

Jeg tilbyder både angstkurser til fagpersoner der arbejder med behandling af angst (læger, psykologer mm.) og til fagpersoner, der arbejder med støtte, undervisning eller pleje af angstramte (på skoler, bosteder osv.).

De fleste professionelle er i tvivl om, hvordan de mest hensigtsmæssigt forholder sig til og støtter den angstramte. Den mest naturlige reaktion er nemlig ikke altid den mest hensigtsmæssige. Kunsten er at støtte den angstramte uden samtidig at støtte angsten. Og det kan være lettere sagt end gjort. 

Skræddersyet kursus

Emner for et angstkursus eller foredrag kunne bl.a. omfatte:

  • Information om de forskellige angstlidelser
  • Nyeste viden om angstlidelser i ICD-11
  • Viden om symptomer, årsager og vedligeholdende mekanismer
  • Behandling af angst – effektive metoder
  • Specialiseret behandling af forskellige angstlidelser
  • Pårørendeinddragelse i angstbehandling
  • Hvordan støtter man angstramte på skoler og uddannelser

Jeg skræddersyer naturligvis kurset til jeres behov. Der er både mulighed for kortere oplæg, et- og to-dages kurser og længere forløb med undervisning, supervision og sparring. Jeg kommer gerne ud til jer og der er også mulighed for at afholde kurser med op til otte deltagere hos mig i Århus.

Jeg tilbyder også løbende åbne kurser om angst, se mere her.

Kontakt mig endelig for en uforpligtende snak eller hvis du har spørgsmål.

For yderligere viden om angst: Jeg har udgivet bogen Støt unge med angst – en guide til forældre og fagprofessionelle. Selv om den har fokus på unge, kan den anvendes til at forstå angst hos både børn, unge og voksne.